Richard Brautigan / Det litterære liv i Californien/1964 (fra samlingen Revenge of the Lawn, 1971)

Richard Brautigan (1935-1984)

Det litterære liv i Californien/1964

1
Jeg sad på en bar i går aftes og snakkede med en ven, som fra tid til anden sad og så ned langs disken på sin kone. De var separerede på andet år: intet håb.
Hun var ved at komme godt ud af det med en anden mand. De så ud til at more sig rigtig godt.
Min ven vendte sig om og spurgte mig om to af mine digtsamlinger. Jeg er en ubetydelig digter, men somme tider er der alligevel nogen, der spørger mig om den slags.
Han sagde, han engang havde ejet bøgerne, men det gjorde han ikke mere. De var væk. Jeg sagde, at en af bøgerne var udsolgt fra forlaget, og at de havde den anden nede i City Lights Bookstore.
Han tog et kig på sin kone. Hun lo ved noget, den anden mand havde sagt, som nu var ret tilfreds med sig selv, og sådan går det.
- Jeg har en tilståelse, sagde min ven. - Kan du huske den aften, jeg kom hjem fra arbejde og fandt dig og min kone berusede på sød vermouth i køkkenet?
Jeg kunne godt huske aftenen, selvom der ikke var sket noget. Vi sad bare ude i køkkenet og hørte musik på grammofonen og var berusede på sød vermouth. Der sad sikkert i tusindvis ligesom os rundt omkring i Amerika.
- Nå, men da du gik, gik jeg hen og tog de to digtsamlinger ned fra reolen og rev dem i stykker og smed stykkerne på gulvet. Intet ville have kunnet samle de bøger igen.
- Det gør ikke noget, sagde jeg.
- Hvad? sagde han.
Han var en smule beruset. Der stod tre tomme ølflasker foran ham på disken. Etiketterne var møjsommeligt kradset bort.
- Jeg skriver bare digtene, sagde jeg. - Jeg vogter ikke over bladene. Jeg kan ikke passe på dem i al evighed. Det ville ikke give mening.
Jeg var også en smule beruset.
- Men jeg vil altså gerne eje de bøger igen. Hvor kan jeg få fat i dem?
- Den ene har været udsolgt fra forlaget i fem år. Den anden kan du få i City Lights, sagde jeg, alt imens jeg var optaget af at stykke en film sammen i mit hoved over, hvad der var sket, efter jeg forlod køkkenet og gik hjem som en lanterne, gennemglødet af sød vermouth.
Hvad han sagde til hende, inden han gik hen og tog digtsamlingerne og rev dem i stykker. Hvad hun sagde, hvad han sagde, hvilken bog, der røg først, hvordan han rev i den. Åh, for en dejlig, saliggørende ugerning, og hvad der så blev taget hånd om derefter.

2
Jeg var i City Lights for et år siden og så en, der stod og kiggede i en af mine digtsamlinger. Han var glad for bogen, men der var en tilbageholdenhed over hans glæde.
Han betragtede omslaget igen og bladrede igen. Han standsede bladene, som var de visere på et ur, og han nu var tilfreds med, hvor meget klokken var blevet. Han læste et digt ved klokken syv i bogen. Så kom tilbageholdenheden igen og gjorde tiden uklar.
Han lagde bogen tilbage på hylden, så tog han den ned fra hylden. Hans tilbageholdenhed var blevet en form for nervøs energi.
Til sidst stak han hånden i lommen og tog en mønt frem. Han lagde bogen i sin bøjede arm. Bogen var nu en rede, og digtene var æg. Han kastede mønten op i luften, greb den og klaskede den på bagsiden af sin hånd. Han fjernede sin anden hånd.
Han lagde digtsamlingen tilbage på hylden og forlod boghandelen. Da han gik ud, så han meget afslappet ud. Jeg gik hen og fandt hans tilbageholdenhed liggende der på gulvet.
Den var som ler, men nervøs og urolig. Jeg kom den ned i lommen. Jeg tog den med mig hjem og gav den denne form, da jeg ikke havde andet fornuftigt at tage mig til.


Oversat fra amerikansk af Martin Aitken

© Richard Brautigan, 1971.

Oversættelse © Martin Aitken, 2008.